Bestillingsguide – sådan gør du

Hvis du mangler ekstra bestillingssedler under jeres salgsforløb, så kan du downloade og printe dem her.

Download ekstra bestillingssedler

 

Hvis du er medlem af en forening eller skoleklasse, som er i gang/færdig med et salgsforløb, så kan du på nedenstående link afgive din samlede bestilling. Login informationer skal du modtage fra din kontaktperson i foreningen/skoleklassen.

Login for afgivelse af bestilling

Tips & idéer

Tips og idéer til succes

For at tjene flest mulige penge til foreningen/skoleklassen kan I overveje at følge et par råd fra os:

  • Lav det til en begivenhed i foreningen eller skoleklassen – det er altid sjovere!
  • Sørg for at tage katalog og jeres promotion produkter med jer, når I skal besøge venner, familie, bekendte osv.
  • Lav en konkurrence om, hvem som kan sælge flest pakker.
  • Hjælp hinanden med gode fif til at øge salget

Men husk på, at det gælder om sammenhold og om at realisere jeres drømme – og i den sammenhæng skal der være plads til alle. Både dem som sælger meget, dem som sælger lidt og dem, som måske slet ikke ønsker at være med.

 

Guide til kontaktpersonen

Som kontaktperson mellem foreningen/skoleklassen og SHARED BY LP har du en vigtig rolle i jagten på at realisere drømmene. Derfor har vi lavet en detaljeret guide til dig, som forhåbentlig vil være en hjælp.

  • Distribuer salgskataloger og bestillingssedler til alle medlemmer af salgsgruppen. Det er vigtigt, at alle deltagerne instrueres i, at der tydeligt skal påføres forening/skoleklasse, navn på salgspersonen, adresse og e-mail på forsiden af bestillingssedlen.
  • Der leveres én promotionkasse indeholdende vareprøver per 5 salgsgruppemedlemmer, så vi foreslår, at I sammen aftaler en plan for cirkulering af kassen.
  • Kommuniker deadline for afgivelse af online bestilling på www.sharedbylp.dk for hver enkelt medlem af salgsgruppen (loginoplysninger modtager du separat – I anvender alle samme login) samt deadline for overførsel af betaling for salget til foreningens/skoleklassens konto.
  • Efter endt salgsperiode modtager du en samlet bestilling fra SHARED BY LP (den samlede bestilling er en opsummering af de online bestillinger, der er afgivet separat af medlemmerne af salgsgruppen).
  • Indsaml alle de fysiske bestillingssedler samt promotionkasser indeholdende vareprøver fra medlemmerne af salgsgruppen. De fysiske bestillingssedler skal anvendes til at sammenholde med den samlede bestilling, som du modtager fra SHARED BY LP jf. punkt 4.
  • Bekræft efterfølgende den endelige bestilling overfor SHARED BY LP eller angiv de ændringer, som der eventuelt måtte være. Dette skal gøres indenfor 5 dage fra modtagelsen af e-mailen med den samlede bestilling.
  • Sørg for modtagelse af betaling fra samtlige medlemmer af salgsgruppen og overfør penge svarende til beløbet for den samlede bestilling (du modtager en betalingsdato fra os). Pengene overføres til Danske Bank reg. nr.: 3409 kontonr.: 3409164048
  • Ved modtagelse af produkterne er det vigtigt, at du sørger for, at indholdet er kontrolleret inden for 4 hverdage. Såfremt antallet ikke passer med bestillingen orienteres SHARED BY LP omgående.
  • Send promotionkasserne indeholdende vareprøver retur per efterkrav i henhold til specifikationerne fra SHARED BY LP, så betaler vi portoen. Husk at anføre afsender og forening/skoleklasse tydeligt.
  • Ved modtagelse af jeres betaling afsender vi inden for 3 hverdage produkterne til jer, og I kan derefter distribuere til de glade købere. Distribution skal være færdiggjort inden for 14 dage af hensyn til slutbrugernes returret.
  • 30 dage efter modtagelsen af produkterne til distribution overføres provisionen svarende til 50 kr. per solgt pakke fratrukket fragtgebyrer. Årsagen til denne frist er slutbrugerens returret på 14 dage efter modtagelsen af varen.
  • I realiserer jeres drømme!

Årsagen til de givne deadlines i ovenstående er, at vi gerne vil sikre, at vi hurtigst muligt kan udbetale provisionen til jer, så drømmene kan realiseres.

Yderligere spørgsmål?

Vi står naturligvis klar til at hjælpe, hvis der opstår yderligere spørgsmål. Skriv da venligst til info@sharedbylp.dk eller ring på 2973 5040 og hjælpen er på vej!

Download guiden her

Fragtpriser

Fragtpriserne afhænger af den volumen som bestilles, samt hvor I landet leveringen skal ske. Typisk vil prisen ligge mellem 250 kr. og 750 kr. alt afhængig af volumen og leveringssted. Fragtprisen fratrækkes provisionsbeløbet.

Priserne for fragt ændrer sig løbende, da vi konstant forsøger at få de bedste fragtpriser i markedet. SHARED BY LP har ingen fortjeneste på fragten, hvilket betyder, at vi blot viderefører de faktiske omkostninger.

Hvis det ønskes, er det også muligt at afhente varerne hos SHARED BY LP efter nærmere aftale uden omkostninger.

 

Handelsbetingelser

For at give jer fuld indblik i forløbet og vilkårerne omkring samarbejdet har vi udarbejdet nogle let gennemskuelige handelsbetingelser, der samtidigt også sikrer, at I som samarbejdspartner ikke påtager jer nogen risiko.

Handelsbetingelser for foreninger

Handelsbetingelser for skoleklasser

Kontakt os